Historik

image_pdfimage_print

Historikken er en form for logbog over registreringen. Her logges alle handlinger, der er foretaget i Arkibas, og det sker automatisk.

Men det er også muligt selv at indtaste begivenheder, handlinger eller aftaler.

For Journaler kan det fx være en aftale om at kontakte giver i næste uge, eller en oplysning om, at arkivalierne er sendt til konservering.

For Registreringer kan det bl.a. være en optegnelse om, at materialet har været taget frem til en bruger på læsesalen, eller at dele er udtaget til udstilling.

Historik kan samtidig bruges som en kalender, der hjælper med at huske kommende handlinger.

Hvis man ønsker at indtaste en begivenhed i Historik, gøres det således:

  • Gå ind på fanebladet Historik
  • Klik på Ny note
  • Tast en kort beskrivelse af begivenheden i feltet Note.
  • Hvis der er brug for at få en påmindelse om at gøre noget i sagen, så indtastes datoen (ved hjælp af kalenderen) i feltet Påmindelsesdato.
  • Afslut ved at trykke på Gem historik

Historik oversigt

Noten er nu medtaget i historik-loggen. Den adskiller sig fra de automatisk genererede ved at være grøn, og i højre side har den et person-ikon som markering af, at noten er manuelt oprettet.

Hvis man har indtastet en påmindelsesdato, vil noten optræde på forsiden af Arkibas, når man logger ind, dog kun når der er 14 dage eller mindre til den valgte påmindelsesdato. Når datoen overskrides, bliver påmindelsen rød.

Påmindelsen forsvinder igen 14 dage efter påmindelsesdatoen. Man kan selv fjerne en påmindelse ved at klikke på fluebenet og dermed markere, at opgaven er udført.

Historik paamindelse