Geografi

Alle registreringer kan – og bør – knyttes til et geografisk sted. Stedsangivelsen anvendes blandt andet i arkiv.dk, hvor brugerne kan søge efter indhold fra et bestemt område.

Klik på kortet på fanebladet geografi, så åbner et nyt vindue med et Danmarkskort.

I venstre side af skærmen er der tre forskellige måde at angive et sted vha. dropdownmenuen.

Vælges adresse så åbner et nyt søgefelt, hvor man kan søge efter en specifik adresse.

Vær opmærksom på, at der kan være flere adresser at vælge imellem, end de viste på skærmen. Eksempel: En søgning på Algade giver kun adresser i byerne Ringe, Haarby, Sæby og Gørlev. Fortsæt med at skrive navnet på den by, du vil finde, fx ”Algade 107 Vordingborg”. Når der vælges en adresse, sættes en blå “nål” på kortet.

Hvis man ønsker at angive stedet ved selv at sætte et punkt på kortet, fx for at markere en gravhøj eller andet, der ikke har en adresse, gøres det således:

  • Vælg punkt under geografitype
  • Zoom ind på kortet ved hjælp af +/- tasterne nederst til højre på kortet eller med scroll-knappen på musen. Kortudsnittet kan flyttes med musen: Hold venstre museknap nede og træk i kortet.
  • Når det ønskede sted er fundet, markeres det ved at klikke med musen. Vær opmærksom på, at man ikke kan markere et helt område, man kan kun sætte en nål i et enkelt punkt.

Hvis det ikke giver mening at sætte en specifikt punkt, kan man i stedet vælge et geografisk område, eller administrativt område, som det kaldes, da det tager udgangspunkt i anerkendte administrative områder.

  • Vælg administrativt område under geografitype. Nu vises tre nye felter: type, enhed og periode.
  • I type vælges typen af administrativt område fx. sogn, kommune, købstads kommune, region etc. Findes der ikke noget at vælge mellem på listen, eller ønsker du andre administrative områder, så kan nye områder aktiveres under Arkivadministration >> Administrative områder.
  • I enhed vælges det konkrete sogn, den konkrete kommune etc. Den angivne administrative enhed vises nu på kortet.
  • I periode vises altid den nyeste periode for det administrative områdes afgrænsning. Hvis det administrative område har været forskellig over tid, vil det være muligt at vælge andre periode.

Det er også muligt at vælge det samme geo-tag, som er brugt i en tidligere registrering. Systemet viser de seneste tre registreringer, som er blevet oprettet med et geo-tag, og man vælger let en af disse ved at klikke på listen. Huske at gemme ved at trykke på ok i nederste højre hjørne.

Som udgangspunkt vises et moderne kort, men det er muligt at få vist andre historiske kortlag. Klik på dropdownmenuen i kortlag og vælg det ønskede historiske kort.

Afslut ved at klikke Ok nederst i højre hjørne. Nu lukker kortet, og på geografifanen står der at registreringen er geotagget.

Hvis arkivet har behov for at tilknytte et sted, der ikke kan angives via ovenstående metode til en registrering, gøres dette via Henvisninger.

Ret sted
  • Klik på kortet, slet geografitypen ved at klikke på krydset ud for den valgte type, og vælg et nyt sted.
Slet sted
  • Klik på den røde knap Nulstil på nederst til venstre på geografifanen.