Søg med trunkering / wildcard

Søgetips: Brug trunkering

Bemærk at trunkering med ? og foranstillet stjerne kun fungerer i avanceret søgning.

Søgning med stjerne (*): Ord, der starter med …

I Arkibas5 søges der kun på det konkrete ord, så hvis man søger på bager, får man kun de registreringer, som indeholder ordet bager. Hvis man samtidig også vil søge på varianter, hvor bager indgår som første del af ordet – f.eks. bageri, bagermester, bagersvend etc., så skal der sættes * (stjerne) efter ordet: bager*.

Man kan i princippet også søge med * foran et ord (kun avanceret søgning), men vær opmærksom på, at det vil kunne give meget lange svartider, da alle ord i systemet skal søges igennem, så vær varsom med denne søgemetode.

Ved at sætte * (stjerne) foran ordet (*bager), så vil varianterne, hvor bager indgår som sidste del af ordet blive fundet – f.eks. brødbager og kagebager. Søger man på *bager*, så vil bager, bageri, bagermester, bagersvend, brødbager, kagebager, kagebageri etc. blive fundet.

Søgning med spørgsmålstegn (?): Ukendt bogstav

Et enkelt bogstav kan erstattes med ? (NB: kun i avanceret søgning). Hvis der f.eks. søges på ?at, vil registreringer med følgende ord findes: hat, nat, sat, kat, mat etc.
Spørgsmålstegnet kan også bruges inde i et ord: pe?er vil finde både Peter og Peder.

Søgning med tilde (~): Forskellige stavemåder

Der kan søges på stavevariationer ved at benytte tegnet ~ og et tal efter et ord. Tallet repræsenterer det antal bogstaver, der kan være anderledes. Søges der f.eks. på Søndergaard~1 findes både registreringer med Søndergård og Søndergaard. Metoden kan også benyttes, hvor der er tale om stavefejl, hvis der f.eks. søges på tidsskrift~1, findes registreringer, hvor tidsskrift og tidskrift indgår.

Jo højere et tal, der sættes efter ~, jo flere søgeresultater fremkommer. For eksempel finder Laurits~2 ikke kun Laurids og Lauritz, men også Lauring og laugets.