Er indtastningen gemt?

Det er ærgerligt at miste arbejde, fordi man har glemt at trykke Gem. Arkibas5 har heldigvis en advarselsfunktion, når man er ved at forlade en side uden at have gemt, men kommer man til at lukke browseren eller computeren, kan arbejdet stadig gå tabt. Det er derfor en god ide at gemme ofte, mens man arbejder.

Det er generelt sådan i Arkibas5, at indtastninger i højre side af skærmbilledet (indhold, henvisningsord, historik og billeder) gemmes automatisk, mens man selv skal sørge for at gemme indtastninger i venstre side af skærmbilledet (stamkort, teknik, publicering).

Hvordan kan man se, om det er gemt automatisk eller om man har ugemte ændringer?

  1. Når ændringer gemmes automatisk, ser man kortvarigt et grønt felt, der fortæller, at det indtastede blev oprettet. Det betyder, at det også er gemt.

 

Fif gemt automatisk

 

  1. Hvis man har lavet ændringer, der ikke er gemt, ændres farven på Gem-knappen fra grå til blå. Er knappen blå, er det altså en god ide at klikke på den.

    

 

  1. Vær opmærksom på, at hvis man retter i en registrering, der allerede er godkendt og publiceret, så skal der altid godkendes på ny inden man kan gemme (det gøres på fanebladet Publicering). Det kan ses på, at Gem-knappen forbliver blå, og Publicerings-fanebladet bliver rødt, som tegn på, at der mangler at blive udfyldt noget her.

Fif gem publicering