Arkivfond – teknik

image_pdfimage_print

På fanebladet teknik er der mulighed for at angive en række praktiske oplysninger.

Særnummer: Hvis arkivfonden har et alternativt nummer, fx et gammelt registreringsnummer eller et nummer, der angiver magasinplaceringen, så kan det skrives her.

Placering: Angivelse af, hvor på magasinet registreringen er placeret fysisk, fx på en storformat-hylde. Vælg mellem mulighederne i menuen (pil) i højre side af feltet. Hvert arkiv kan selv oprette de placeringsmuligheder, der er behov for. Det gøres under registreringsadministration >> Placeringer. Læs mere om at oprette placeringer.

Omfang (i alt): Her sammenregnes det, man har tastet i indhold til antal bind, æsker, læg og styk i alt. Hvis antallet ikke passer, så prøv at opdatere siden ved at klikke Gem registrering. Passer det stadig ikke, har man lavet en fejl i indtastningen i indhold, enten ved at glemme at taste omfang, eller at taste mængden for samme arkivalie både i overskrift og indholdslinje.

Omfang (pakket): Hvis man ønsker at pakke arkivalierne på en anden måde, inden de sættes på magasin, kan man angive det under Pakket. Hvis man fx vælger at pakke de 2 bind sammen i en æske, så kan det anbefales at notere det her, så man ved, hvad man skal kigge efter på magasinet.

Hyldemeter: I feltet kan angives, hvor mange hyldemeter, arkivfonden fylder i alt. Det vil kun være relevant for meget store afleveringer.

Husk at gemme registreringen inden du går videre.